Vi kan opføre byggerier med tredjepartscertificeringer som DGNB-certificering og Svanemærket Byggeri. Begge certificeringer er eksterne tredjepartscertificeringer, der stiller krav til alt fra CO2-udledning, biodiversitet indeklima, vedligehold og beboerkomfort. En certificering hjælper os derfor med at indtænke bæredygtighed i hele projektet.
DGNB
Vi kan tilbyde et DGNB-certificeret byggeri med et øget fokus på miljø, klima, mennesker og økonomi. Certificeringen tildeles af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og stiller krav til krav til alt fra materialevalg, affaldshåndtering, biodiversitet, indeklima, energieffektivitet og vedligehold som alt sammen skal dokumenteres og verificeres af en ekstern uafhængig tredjepart.
Som en del af vores bæredygtighedsstrategi vil vi kunne tilbyde vores kunder et certificeret byggeri med fokus på bæredygtighed.
Da vi dykkede ned i DGNB-certificeringens krav, blev vi overbeviste om, at det ville være optimalt at afprøve DGNB-processen på os selv, før vi kunne tilbyde det til vores kunder. På den måde kunne vi være sikre på, at vi kunne garantere den samme tilfredsstillende kvalitet, pris og proces, som vores kunder kender og er vant til.
Vores første DGNB-projekt har været rækkehusprojektet, Elmelunden, der ligger i Hadbjerg. Det er blevet certificeret med DGNB-Guld i juni 2026 efter 2020-manualen. Projektet har 34 rækkehuse og blev opført for vores søsterselskab, Vestergaard Estate.
Svanemærket Byggeri
Vi kan opføre byggerier med certificeringen Svanemærket Byggeri, der fokuserer på blandt andet CO2-udledning, minimalt indhold af sundheds- og miljøskadeligt indhold i byggematerialer samt sundt indeklima for beboerne.
Vi foretager naturligvis livscyklusvurderinger (LCA) af alle vores byggerier. Vi arbejder aktivt og dynamisk med LCA-vurderingerne og kan derfor tilpasse byggerierne efter en helhedsvurdering af projektøkonomi, udførelse og LCA-resultatet.
Nybyggeri er forbundet med en høj klimabelastning og et højt ressourceforbrug. Derfor bør en øget cirkularitet implementeres for at minimere ressourceforbruget og dermed klimabelastningen. Dette kræver indledningsvist, at vi begrænser mængden af materialer, der anvendes i byggeriet, og at vi øger cirkulariteten af brugte materialer i vores forsyningskæde.
Dette betyder både, at vi skal optimere håndteringen af nye materialer for at minimere risikoen for beskadiget materialer. Derudover skal vi anvende genbrugte og genanvendte materialer i byggeriet og vi skal forberede vores ”affald” til at kunne genbruges og genanvendes, enten internt i vores egne projekter eller i vores forsyningskæde.
Derfor har vi igangsat en række pilotprojekter, der genanvender vores byggeaffald, blandt andet i samarbejde med udvalgte aktører, som Røde Kors Byggegenbrug, Comeback Woodshop, Greendozer m.fl.
Som ejendomsudvikler skal vi sikre, at naturen indtænkes tidligt i projekterne. Ved at bibeholde eksisterende arealer eller etablere nye grønne områder, skaber vi plads til natur og mennesker. I alle projekter vi opfører til vores søsterselskab, Vestergaard Estate, skal der afsættes minimum 35 % af projektarealet til grønne arealer.