Bæredygtighed



Vores bæredygtige afsæt

 

Vi arbejder målrettet for at styrke vores forretning gennem konkrete initiativer, der skaber værdi på den tredobbelte bundlinje. Vi har opbygget vores bæredygtighedsstrategi på tre primære områder, nemlig vores byggerier, vores organisation og vores lokalsamfund. Disse tre områder fungerer som omdrejningspunkt for alt vores bæredygtighedsarbejde på tværs af vores selskaber.

 

Læs om vores hovedfokusområder 

ESG

I vores ESG-rapporter kan du læse om vores arbejde, udvikling, målsætninger samt få et indblik i vores klimaregnskab. Vi udgiver en årlig ESG-rapport for at skabe transparens og for at være åbne og ærlige med vores udvikling. Rapporten bidrager med et bagudrettet blik på det forgangne år, men er samtidig en præsentation af nye indsatser, initiativer samt målsætninger for fremtiden. På denne måde bruger vi ESG-rapportering som et aktivt redskab til at skabe kontinuerlig udvikling år efter år. Vi udgav vores første ESG-rapport for regnskabsår 2022 og har siden udgivet en rapport hvert år.

Har du lyst til at høre mere om bæredygtighed, og hvordan vi arbejder med det?

Dronefoto af byggeplads med maskiner, der laver sandpude på et rækkehusprojekt

Ansvarlige forretningsprincipper 

Vi ønsker at fremme og understøtte et ansvarligt erhvervsliv med udgangspunkt i vores egen virksomhed. Derfor har vi udarbejdet en virksomhedsspecifik Code of Conduct, som dækker over alle vores selskaber. Derudover har vi udarbejdet en række interne virksomhedspolitikker, som præsenterer en række retningslinjer for vores handlen og ageren, f.eks. i relation til klima og miljø eller arbejdsforhold.

Medarbejdertrivsel

For at sikre en god arbejdsplads for vores medarbejdere, er det afgørende at skabe en organisation, der er præget af trivsel, arbejdsglæde, sundhed og medarbejderudvikling. Derfor arbejder vi med konkrete tiltag, der fremmer mental, psykisk og fysisk sundhed og som øger trivslen og styrker fællesskabet mellem os.

Fællestræning og integrering af en sundhedsfremmende kultur


Hver tirsdag og torsdag mødes vi til morgentræning med vores faste instruktør, der faciliterer holdtræning for os.

Hver tirsdag træner vi hård styrketræning eller konditionstræning, mens torsdagens træning fokuserer på yoga med udstrækning, udholdenhed og smidighed.

Træningen bidrager både med en sundere hverdag for vores medarbejdere, men også med et helt unikt sammenhold og samvær på tværs af vores afdelinger.

Vestergaards Frivilligdag


I 2024 implementerede vi initiativet Vestergaards Frivilligdag. Initiativet giver vores medarbejdere muligheden for at bruge en betalt arbejdsdag på noget helt særligt, ved at være frivillig på et udvalgt velgørenhedsprojekt. Medarbejderne kan vælge mellem projekter til fordel for udsatte målgrupper, naturfremmende projekter eller projekter, der gavner lokalsamfundet omkring os.