Vores lokalsamfund

Hvad vi gør i vores lokalsamfund for at fremme bæredygtighed

Bæredygtighed i børnehøjde

Læringsforløb

Vi vil gerne inspirere de nye generationer til at interessere sig for den grønne omstilling og for den bæredygtige udvikling. Derfor forsøger vi at udbrede kendskab og viden om bæredygtighed til børn og unge i uddannelsesinstitutioner i vores nære lokalsamfund.

Som en del af initiativet Bæredygtighed i Børnehøjde åbner vi dørene for folkeskoleklasser og gymnasieklasser og introducerer dem til praksisnære problematikker og konkrete løsninger. I sommeren 2023 modtog vi over 90 elever, der valgte at gennemføre et af vores målrettede læringsforløb, der var udviklet specifikt til at styrke børnenes forståelse og kendskab til bæredygtighed i praksis.

Vi tilbyder løbende målrettede læringsforløb til børn og unge i Viborg Kommune og åbner altid dørene for nye henvendelser. Vi beskæftiger os med forskellige temaer under læringsforløbene, blandt andet:

 

  • Skovrejsning og plantning af træer

  • Byggepladsbesøg

  • Cirkularitet og kreativ genanvendelse af byggeaffald

  • Biodiversitet og byggeworkshop med overskydende byggematerialer

Løbende projekter

Vi deltager løbende i projekter som innovationskonkurrence Projekt Edison, Den Grønne Festival, Klimacamp eller bidrager som case til studieopgaver og empirisk grundlag til eksamensprojekter mm.

Har du eller din virksomhed et projekt, som kunne passe ind i vores initiativ
Bæredygtighed i børnehøjde?

 

Kontakt os

Partnerskaber

Gennem tæt samarbejde med udvalgte partnere arbejder vi for at fremme en bæredygtig dagsorden i samfundet omkring os. Derfor indgår vi i tætte partnerskaber med en række organisationer, virksomheder og NGO’er. Gennem dette samarbejde kan vi drage nytte af hinandens kompetencer og ressourcer og derigennem spille hinanden stærke.

Vi værdsætter vores særdeles partnere højt og vi prioriterer både ressourcer og tid til at udvikle fælles initiativer.

Vores partnere dækker over:

Børneulykkesfonden (Legeheltene og Kreaheltene)

Børneulykkesfonden er en nonprofitorganisation, der har udviklet konceptet Legeheltene og Kreaheltene. Begge koncepter arbejder målrettet for at øge langtidssyge børns trivsel udvikling og glæde på de danske hospitaler.


Heltecamp – en sommerlejr for kronisk syge børn og deres familier

I sommeren 2024 var vi medarrangør af sommerlejren Heltecamp Skive for kronisk syge børn og deres familier i samarbejde med Børneulykkesfonden. Her stillede vi 15 medarbejdere til rådighed, som hjalp med alt fra madlavning, facilitering af aktiviteter og ikke mindst socialt samvær med børnene.

I juli 2023 deltog vi i Heltecamp Malling, hvor vi faciliterede en kreativ byggeworkshop af byggeaffald sammen med børnene og deres familier. Efter sommerlejren kunne familierne tage deres hjemmelavede projekter med hjem som et minde efter lejren.

Helteløb – et velgørenhedsløb for til fordel for udsatte børn og unge

I 2022 afholdte vi første gang velgørenhedsløbet, Helteløb i samarbejde med Børneulykkesfonden og VFF.

I 2022 og 2023 deltog mere end 100 børn, familier og medarbejdere og bidrog til at samle penge ind og skabe opmærksomhed for Legeheltenes vigtige og meningsfulde arbejde.

Heltejul – et julearrangement for kronisk syge børn og deres familier

I december måned 2023 afholdte vi et julearrangement Heltejul, hvor vi inviterede børn fra de danske hospitaler og deres familier på besøg. Børnene hjalp med at give vores byggeaffald nyt liv som julepynt, mens vi fik lune æbleskiver og gløgg. Dagen blev rundet af med besøg fra julemanden, der havde gaver med til alle børnene og deres søskende.

Comeback Woodshop

Comeback Woodshop er en organisation, der hjælper kriminalitetstruede og marginaliserede unge mænd på kanten af samfundet tilbage på rette vej gennem snedkerinspireret arbejde af genbrugstræ.

Vi donerer en del af vores overskydende træ fra vores byggeprojekter til Comeback Woodshop, som bruger træet til at bygge elementer som plantekasser, bænke, skakitter og tilsvarende. Derudover opkøber vi færdige produkter, produceret af de tilknyttede mænd og støtter dermed de unge mænds gode arbejde.