12 boliger i funkisstil med små grunde på 272m2 - 342m2
Dette boligområde er centralt beliggende i et nyere villakvarter i Aabybro. Det har en kort afstand til bymidten, hvor alle nødvendige faciliteter er let tilgængelige, herunder indkøbsmuligheder, skoler, offentlig transport og et DGI-hus med både svømmehal og fitnessfaciliteter.
Her er der virkelig tale om nye kvalitetsboliger i sin egen lille udstykning. Blindt vejsystem med et minimum af trafik.
Ved Bækken er 12 dobbelthuse på henholdsvis 115m2 og 120m2.
Indretning 115m2:
Entre, køkkenalrum og stue i forbindelse med hinanden. 2 værelser på 9m2, badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler, gæstetoilet, soveværelse på 13 m2. Naturligvis gulvvarme i hele boligen. Ventilationsanlæg fra Nilan Comfort. En flot og lys moderne bolig med en god indretning.
Stor integreret dobbelt carport med redskabsskur og cykelparkering.
Bebyggelsen opføres i facade i flotte teglsten fra Randerstegl (RT486) samt træbeklædning i Thermo-wood. Murkrone i sort aluminium. Vinduer og døre i sort træ/alu. Tag af 2 lag tagpap. Der er lagt stor vægt på et absolut minimum af vedligeholdelse!
Lille overkommelig have med græs, hæk og flisebelægning.